Uni-Troll har udviklet et produkt, der kan få stor betydning for transportbranchen. Deres trollies er intet mindre end en revolution i kategorien – lettere at stable, bedre i målene og fremstillet af lettere materialer.
Vi blev involveret helt fra den spæde start, hvor der endnu kun fandtes prototyper, og opgaven var at skabe salgsmateriale, der kunne præsentere idéen for markedet. Løsningen blev en animation, der med enkle former og et klart visuelt sprog illustrerede konceptet og dets fordele.
Resultatet var et værktøj, som kunne hjælpe Uni-Troll med at fortælle deres historie og løfte et komplekst produkt ind i en enkel og forståelig ramme.