Tiden flyver, og vi er måske nok kommet i vores bedste alder – men indeni er vi stadig et par legende børn. Så da Nielsens bad os producere en række spots til årets konfirmationer, sagde vi selvfølgelig ja. Vi føler os måske ikke helt som 14-årige længere, men uptempo klipning og hurtige effekter er noget, vi aldrig bliver trætte af.
Optagelserne fandt sted på et værksted med speciale i reparation og service af superbiler, så vi var omgivet af dyrt legetøj hele dagen. Det gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere – og resultatet blev en serie friske, energiske film med masser af tempo.