Vi elsker at rejse, så da DWPA kontaktede os med ønsket om en kunde-case, gik der ikke længe, før vi havde pakket vores udstyr og sat kurs mod UK. Det blev til to intense og inspirerende døgn sammen med de altid imødekommende folk fra DWPA – og en produktion, hvor vi måtte arbejde med live-instruktion på settet.
Af sikkerhedshensyn kunne vi ikke se lokationen på forhånd, så vi trak på vores erfaring fra lignende opgaver og samarbejdede tæt med de medarbejdere, der skulle interviewes. Det skabte en autentisk stemning og en produktion, hvor fleksibilitet og erfaring gjorde hele forskellen.
Resultatet taler for sig selv – en film, der fremhæver DWPA’s styrker inden for undervisning og viser, hvordan deres tilgang gør en reel forskel for både medarbejdere og kunder.